Gamle og nye Baadtyper

Fra vor rejsende Medarbejder

S v o l v æ r, Mars

   Alle, som har set en nybygget Nordlandsbaad – helst da en ”Ranværing” – for Sejl, er enige om, at den er det vakreste, der flyder paa Sjøen. Saa majestætisk kneisende med de høje Stævner, saa fine Linjer i Bygningen!

  Og dog lader det til at den saa lit omskrevne, besungne og lovpriste ”Fembøring” er paavej at fortrænges. Det er noget, som gjerne holder Slik, at naar Romantiken vel har vævet sin Glorie om en Ting, da er den samme Ting ikke længer praktisk, og paa Fembøringen passer det ialfald. For det første er den ikke praktisk som Sejler. Det kan være under Fordevind, med Vinden ret aktenfra eller rumskjøds, da gjør Raasejlet Nytte tilgangs, saa verken den ene eller andre kan rende omkap med den, men man har dessverre saa ofte Modvind ogsaa i denne Verden, og saasnart det bærer til at krydse, tager Snejdsejlerne Luven fra den.

   Dertil kommer, at Sejlet er saa uforholdsmessig tungt at behandle, da det i stærk Vind maa tages ned og hejses opigjen for hver Gang, der skal vendes.

   Enkelte har forsøgt at omrigge sine Baade og utstyre dem med alminnelige Snejdsejl, men denne Fremgangsmaade har ogsaa vist sig mindre praktisk. I det heletaget er nu omtrent alle Nordlændinger enige om, at som Garnbaad - og det er jo næsten utelukkende som saadan den bruges - maa Fembøringen avløses af en helt igjennom ny Type, ti foruden at være uhensigtsmæassig som Sejler, er den det ogsaa hva selve Skroget angaar. Det eneste man nu hører anført af Fiskerne til Fordel for Nordlandsbaaden er, at dens Hvælv flyder saa højt, og at det derfor er let at berge sig paa den, naar Ulykken er ude.

   Almindelige Listerbaade bruges her nu mange af under Lofotfisket, den nye Søndmørsbaaden har ogsaa begyndt at vinde Indpas, og desuden har i de senere Aar været forsøgt endel fuldstændig nye Typer. Foregangsmændene her har været Fiskerne Edvard Meisfjorden og Lars Johansen Finejde af Ranen.

   Særlig Finejdes Baade har vakt Opmærksomhed, og blandt Garnfiskerne har Søgningen efter dem været stor. Hver Vinter har han mødt med en ny, som han derpaa ved Fiskets Slutning har solgt. Den, han har iaar, adskiller sig

fra de øvrige derved, at den har helt Dæk samt er forsynet med Mesanrig. Den er den eneste Garnbaad, som har Dæk, i hele Lofoten. For- og agterud er der Kahytter for Mandskabet, og mellem disse ligger det Rum, hvori Garnene trækkes gjennom Luger i Dækket.

   De nye Baade er helt og holdent byggede af Gran, men der er ingen Tvil om, at dette er uheldigt, og at de burde bygges enten af Furu eller Eg, hvorved de vilde blive baade varigere og solidere og derfor i Længden billigere ogsaa. Kunde man dertil forsyne dem med Jernkjøl, som det har været tilraadet of flere, vilde de vinde betydeligt i Sjødygtighed.

  De mindre Nordlandsbaade vil vel endnu en lang Tid kunne hævde sin Plads som letroede Farkoster og godt skikkede til Linebrug, de smaa vakre Færinger eller «Kjekser» som de her kaldes, kommer nok ikke af Mode saa snart, men de «stolte Fembøringers» Dage vil snart være talte. Søndmøringernevskiftede ogsaa Baadtype for flere Aar tilbage, og det skede i en Fart. Der gikk ikke mange Aar efter at Sivert Halkjeldsvik havde konstrueret sin Tomastring, før der næsten ikke var en eneste Raasejler at se under Fisket. Og om det nu ikke gaar saa hurtig heroppe, kommer her dog Aar for Aar flere af de nye Snejdsejlere – bare i Ranen er der i Sommer bygget 9 saadanne, som nu deltager i Fisket – og hver Høvedsmand, som bliver agterudsejlet paa de gamle, vil ikke gi sig, før han sidder tilrors i en af de nye Baade.

   Garnbruget er baade tungt og besværligt. Men man er kommen langt paavej med at gjøre det letter ved de Forbedringer man allerede har opfundet saavel med Hensyn til Baadene som hvad Indtrækning af Redskaberne angaar. Den, som er Fremskridtsmand paa det ene af disse Omraader, er det gjerne paa det andet med – de, som har nye Baadtyper har ogsaa nye Indhalingsgrejer, eller Garnspil. Iaar er der atter kommet et af den Slags, som ikke tidligere har været forsøgt i Lofoten.

   Det er konstrueret af Anders R. Andersen fra Hemnæs i Ranen. Blandt Fordelene ved det nævnes, at det kan drejes eftersom Indhalingslinen viser, og at dets forskjellige Kraftudvekslinger meget hurtig kan forandres. Ved et Led eller Gjænge i Stammen kan det lægges ned i Baaden, naar det ikke benyttes. De, som har forsøgt det, finder det særdeles hensigtsmæssigt.