(7) Montana fjell-landet (1913/14)
Den 20. august 1913 kom Rasmus til Great
Falls som på den tida var ein by i rivande utvikling. I 1900 var der
14.930 innbyggjarar men talet vart meir enn dobla før 1930. Der var to
norske kyrkjer og ein stor koloni av norske immigrantar. Byen ligg ved
dei store fossane i Missouri-elva, 1015 m.o.h., og her vart det sett
igang store anleggsarbeid for bygging av demningar og kraftstasjonar.
Etter meir enn to år på det flate
prærielandet kjende han seg mest som heime i det kuperte landskapet
kring Great Falls og med dei mektige fjella i Rocky Mountains innan
synsvidde. Han fekk seg etter kvart godt med arbeid, og kom til å bli
verande i dette området resten av amerikatida.
|
(utdrag av brev
datert Great Falls 21.8.1913)
Maa senda deg nokre ord so de kan faa sjaa at eg liver. Eg kom
her i gaarkvels. Fek meg arbeid i dag paa farm. So eg hev
arbeidt i ettermiddag. So de ser alt er berre vel. Det kostar
med 20 dollars til aa koma ned her. Og 15 dollars vil det kosta
aa koma in i Snikkar junien her; men ein kan snart hava at for
det det um ein fær arbeid. Det er berre ein leik aa arbeida her,
berre 8 timar um dagen.
Eg var akkurat eit døgn paa trenet. Det er ein long veg. Eg var
so langt vest ein kan godt sjaa fjelli i vest, med snø paa
toppen. Eg tykte det var rart aa sjaa no. Det er over 2 1/2 aar
sidag eg saat eit fjell so stort som Hovdenakken.
|
Den 2dre Sept.
Hev no vore her i byen nesten 2 vikor. Hev arbeidt heile tidi,
so alt er berre vel. Tena gode pengar, men dei gjeng og. Igaar
hadde me "labors" dagen. Hadde svær parade. Alle fagf. var ute i
kvar si dragt, av overhals.
|
|
(utdrag av brev datert 16.9.1913)
Maa sende deg nokre radar, so de kan faa sjaa, at eg fota paa
grævaa, som me brugte aa segja heime. Skulde gjeva mykje for aa
vita, at alle heime var so friske som eg er. Hev arbeidt 2 1/2
dag no igjen. Eg var utan arbeid ei vike, daa me ventar paa
jarnet som skal gaa i sementen, paa det huset eg arbeider paa.
Hev von um aa faa halda paa ei stund no; for det er eit bra
stort hus. Alt er sement. Hadde brev fraa farbror denne vika,
han er no ute paa trusking med 6 hestar. Det er daarleg avling i
N.Dak. i aar, so det vert kort trusking.
Peder Edstrøm, han som eg var i saman med i fjor vinter uppe i
Canada, kjem ut her denne vika, me skal vera saman at. Eg liker
meg betre her i Montana end i Moose Jaw. Her er meir trivelegt i
alle maatar. Her i denne byen er nesten meir tred enn hus. Dei
hev planta tred langs alle "fortaug". Og so er her 3-4 parkar.
Og elvi Missouri renn i utkanten av byen. Paa lag ein km ut av
byen er det ei anna elv som renn inn i Missouri, som heiter:
"Sonni River" Sol elva, paa norsk.
Du kan tru der er ein fin plass aa bade. Me brukar aa gaa ut der
aa bade um Sunndagarne. Ja her hadde vore gildt her i Montana,
hadde her ikkje vore so turt. Det er svært lite det regner her.
So her er lite farming; for det meste berre kratursavl. Hestar,
kjyr og sauder er her paa millionvis, ut yver vidderne. Her vert
meir og meir farming daa, med tidi. Dei demer upp dei store
elvarne, som kjem fraa "Roccimaunten", og leider dei ut yver
vidderne; og naar jordi berre fær væte her, so gror her omtrent
alt mulegt[1]. Dei held paa og bygg paa ein stor dam her,
omtrent 12 eng mil fraa byen. |
Gr Falls 22 Jan 1914
Ja no skriv me 1914. Hev gjenge her no ei vike aa ingenting
gjort. Vert leid av det. Tenkjer paa aa fara til N.Dak. um eg
ikkje fær noko snart. Hev havt arbeid omtrent stødigt til denne
tid, og sumar
hev det vore og til denne tid nesten. Makelaust fint ver. Hev
ikkje vore "cero"[2] her endaa, men me fær det vel snart.
|
|
(utdrag av brev datert 16.3.1914)
Fær prøva aa faa saman nokre rader, so du kan faa sjaa at eg
liver. Hev no arbeidt her 2 1/2 dag. Dette er 12 eng. mil fraa
Great Falls. Elva Missouri renn strid her, med nokso høge
fossar. Me held paa aa bygg ein dam ovanfor den største fossen
her er. Skal gjera fossen høgre so dei fær meir kraft, skynar
du.
Dei segjer dei vil faa 250 000 hestekrefter her. Skal driva alle
jarv. her i Montana med elektrisitet.Eg arbeider med trearbeid
her og. Ja her er ikkje vandt um arbeid her. Me arbeidar 2 timar
overtid kvar dag 10 timar, so eg er god og trøytt i kveld. Me
tenar gode pengar; men so fær ein ogso arbeida for deim.
Eg arbeidde 3 1/2 dag paa 2 maanar no det siste eg var i Great
Falls. Ein treng aa kvila seg ein grand midt paa vinteren, for
ein vert trøytt av aa arbeida her i landet. No vert det nok inga
kvild før til neste vinter ein gong. Me er millom 450-500 mann
som arbeidar her, so her er ein heil by av barakkar, du kan tru
me hev eit stort rom aa æta i for me æt alle i et rom. 32 mann i
kvar barakke. Dei hev det temmeleg godt stelt her. Elektrisk
varme og ljos alt over. I kjøkenet vaskar dei og kokar med
elektrisitet. So alle ting er hendigt. Ein ser mange sortar folk
her kan du tru. Her er alle Auropas nationar, attaat Indianarar
og Amerikanarar. Ja her er eit sota liv kan du tru. Men ein er
ikkje her for aa ha det godt, men tene pengar.
Dette arbeidet kjem til aa vara i fleire aar. Det er et av dei
største arbeid som gjeng for seg i U.S.
Det er ei god stund sidan eg høyrde noko fraa Farbror; men eg
tenkjer han er "allrait". Voner alt er berre vel med dykk. Soli
hev vel kome over Nakken no, so ho kramer snøen midt paa dagen.
Her hev vore varmt solskin mest til kvar dag. Me hev ikkje havt
ei vike vinter. So her er fint aa liva her i Montana. |
Big Falls
Dam, 27 Mai 1914.
Straalande solskin. Hev vore her sidan den 14de Mars.
Hev havt daarleg lukke. Fekk fingrane mine i hyvlemaskina
Paaskedag 12te April. Høveleg for eg skulde ikkje arbeida daa.
Det vert siste paaskedagen eg kjem til aa arbeida og. Kostar meg
125 dollars, so fortenesta til denne tid er skrall.
Ja her er hurraliv. Hart arbeid og daarleg mat, men kva skal ein
"workstif" gjera. Ein faar finna seg i mangt for pengarne. J.D.
Roockefeller hev deim no, og me hev aa finna os i kva han i sin
"allmaiti" naade vil gjeva os. Kunde eg berre faa fatt i ein
grand meir av hans overflod so vilde eg ikkje vera sein aa
forlanga skilsmisse, og taka paa sjumilsstyvlarne. Heim til
gamle Mor Norge.
Den 18de var me i Great Falls og tura den 17de. Ikkje verst
fest. Skodespelet Til Sæters, var temmeleg godt framsynt. Dei
hadde nasjonaldrakter og. Det var laakt aa ikkje faa vera heime
1914. Men eg vonar eg kjem der ein gong, um ikkje lenge.
Sit og skriv dette i Bonkhause No 3. Hev ikkje arbeidt paa 14
dagar. Trudde eg hadde fenge blodforgift i fingeren min. Thanks
God, it was not.
Bonkhause No 3 are mai Heppy Home.
Me hev mange morosame skrønor og Diskusjonar her, Bill Anderson
the Dan. Er smid og sosialist. E offel good fello. Bill Hunt. Er
Carpenter from Nu York State. Demokrat. So hev me Mr John Bett,
Carpenter klokkemakar og storskrønar. I andre enden hev me the
Big Svead, som hev vore gullgravar i Alaska, og vil ikkje snakka
um noko anna. Dit skal han igjen kor gamal og kroken han er.
Ja det er eit midnatsolens land det, som Norge. Skulde lika aa
taka ein tripp upp der. Vilde lukka venda til det gode her, og
eg fekk staa her aa arbeida, so kan henda eg treng ikkje um aa
gaa nokon annan stad før eg fær til gamlelandet for godt. Skal
vona det beste til ein ser det verste. Men forresten hev eg lært
aa ikkje stola paa nokonting i denne verdi, paa denne sida "ennyhaw". |
|
(utdrag av brev
datert 4.6.1914)
Takk for brevet som eg fekk for ei stund sidan; ser at det er
vel heime, som eg er glad for. Med meg er alt berre vel og. Det
er no over 7 vikor sidan et fekk fingrane mine "skada"; den eine
er ikkje fullt attgrodd endaa. Helt paa aa skulde faa
blodforgift her, for 10 dagar sidan, so eg kunde ikkje arbeida
paa ei vike; men det gjekk heldigvis over. Du ser her er so
varmt her no, det er svært lett aa faa meint i saaret, naar me
skal arbeida. Den 1.juni var her 98 graders[3] varme i skuggen;
so du kan tru sveitten renn. Her er so høgt over havet, millom
3-4000 fot, so det kjennest ikkje so svært, um her er varmt.
Lufti er lett, som paa fjelli heime.
I dag regner her so det berre plasker i bakken, so me hev alle
ein kviledag; og me treng det ein gong i blandt. Eg hev foresten
havt so mange av deim sidan eg skamfera fingrane at eg skulde
lika aa arbeida til kvar dag. Men det er inga raad med det.
Eg var i Great Falls den 18de mai og feira den 17de. Søner av
Norge og Døtre av Norge, hadde stor fest der; eg sende
programmet til Paal, so du ser, me hadde det ganske gildt. Du
maa skriva um kor de feira den 17de heime.
Ser av far sit brev, at dei alle vert rike heime no, dei fær
selja kalkaara. Pernille paa bønaa, fær ein heil slump. Ja, det
vilde vera gildt um det berre vert noko av det. Synest det er
rart at Bø Albert[4] ikkje gjer alvor av aa koma heim. Men det
er med han som dei fleste her. Pengarne kommederar. Fraa Andreas
Hovde hev eg ikkje høyrt paa lenge. Hadde brev fraa Farbror. Han
skriv, han hev havt eit brev fraa han. Han er berre vel. I
Canada enndaa. Hadde brev fraa Berge Knut for ei stund sidan.
Millom anna nytt han fortel, han skal snart til aa gifta seg;
med ei fra Alstahaug, Nordland.
Ja dei er nokk svære aa forandra seg heime. Paa spinneriet spinn
dei vel i saman mange no som før. Det er omtrent alt dei hev aa
tenkja paa der. Undrast kor det gjeng "Paalen" i Sogn. Og kor
gjeng det med uppgjøret av det gamle spinneri ?
Eg trur eg fær slutte, for eg kan ikkje faa isaman meir. Turt er
det, men du fær sjaa, at eg liver, og er "allrait".
|
|
(utdrag av brev datert 31.10.1914)
Maa i dag senda deg nokre ord, so de kan sjaa at eg liver.
Handi mi er no so eg kan arbeida att; det verste vert nok aa faa
noko aa gjera, for her er svært mykje folk utan arbeid. Fær eg
ingenting, so trur eg, at eg fær til N.Dak. og vitjar farbror i
vinter; det vil ikkje kosta so mykje aa liva der i vinter, og so
kan eg halda han med selskap. Det verste er, at der er so svina
kaldt. Hadde brev fra farbror i gaar, han vil at eg skal koma aa
vera med honom i vinter. Han er nett komen fraa trusking skriv
han. Han læt vel tente bra pengar i aar. Det skal noko til før
han læt vel. Han hadde alle sine hestar ute paa trusking og. No
er 4 av deim ute og pløgjer.
Farmarane tenar gode pangar i aar. God avling; og kornet er dyrt
av krigen. Ja, det er daa fælt den krigen i Europa.[5] Ser ut
til at det vert ingen ende paa heller. I gaar kom her telegram
um, at Tyrken hev byrja krig med Rusland. Det ser ut til, at
heile verdi vil verta inblanda, før den endast. Vil berre vona
dei skandinaviske landi fær standa utanfor.
Sende deg i dag ei postanvisning paa 25.oo dollar kr 92,94, som
du vil faa utbetalt paa postkontoret i Ørstavik. Det vil segja
um det kjem fram. Ein lyt taka resikoen aa myssa kva ein sender
no. Um ikkje det var krig vilde eg senda pengar til far; men som
det no er, so trur eg det er best aa hava deim her. Eg vil at du
skal hava desse pengarne sjølv til julegaaver. So du kan koma
til aa kjøpa eit kvart til jul til deg og dei andre syskjeni
vore. Du gjeng der aa slæpar, som mor gjorde, og ingenting fær
for det, so det er ikkje meir en som er fortent.
Siste onsdagskveld var eg paa snikkarforenings- møte. Daa kan du
tru eg vart forbina, naar ein kar kom aa tok med i handi og
spurde um ikkje det er Digernes. "Jau det er det " segjer eg, "
men namnet mit er Hovden her i landet." Eg kjende han med det
same han tok meg i handi. Han er fraa Myklebust paa Haramsøyi,
gjekk i saman paa høgskulen. Eg viste ikkje, at han var her i
landet, og han viste ikkje at eg var her heller. Han kom fraa
Edmington Canada for 2 vikor sidan. Arbeider no her med
trearbeid. Gleda var stor paa begge sider. Hev vore saman kvart
kveld sidan, aa friska up gamle minner. Ja det er rart kor ein
kan treffast sume tider, og kor folk flakkar rundt.
|
|
(utdrag av brev datert
21.12.1914)
Eg er framdeles her paa same stad. Alt er berre vel. Det hev
vore noko kaldt i det siste; men me hev arbeidt umtrent til kvar
dag. I dag er soli paa sit laagaste, um ei kort tid tæk her til
aa vaarast att. Her er ikkje vinter her som heime, varer ikkje
so lenge. Hev eg god lukke, so kjem et til aa arbeida her til
neste sumar, og daa vert det altid noko aa gjera; som tiderne ho
er, kan ein vera takksam som hev noko aa gjera.
Farbror lyt halda jol aaleine i aar att; Hadde brev fraa han for
ei stund sidan, hen bed meg koma aa smaka jolefisken hans; men
det fær vera for i aar. Han er godt vand med aa vera aaleine, so
han saknar det nok ikkje stort. Han hev alle dei hestarne og
katten til aa prata med. Um eg skulde fara dit til jol, og koma
att; so vilde det kosta meg 200 kr, og det er litt for-mykje til
aa gjeva vekk til jarnvegkomp. Du ser her er lange vegar her i
landet. U.S. er mykje større en Europa veit du.
Me kjem til aa faa fri 2-3 dagar her, i jolehelgi; so eg kjem
til aa gaa til byen og halda jol der. Fær meg eit rom paa eit av
beste hotelli i byen. God mat fær ein for pengar her i landet
og. So gjeng eg paa Norske jole-festar, for der er fleire av
deim kvar jol. Eit stort bibliotek hev dei i byen, so det vantar
ikkje paa lesestof. So eg kjem til aa hava ei bra jol i aar og.
So lenge ein hev helsa, og godt mod, skal ein aldri klage.
|
|
|