Torsken og Havets Temperatur

Fra vor rejsende Medarbejder

S v o l v æ r, Mars

   Der er nok av dem, som befatter sig med at forklare Fiskens Gang i Havet og spaa om rigt eller daarligt Fiske pa visse Steder og til visse Tider, men jo ældre og mere erfarne Fiskerne er, desto forsigtigere er de i sine Udtalelser om disse Ting. De har havt mangen dyrekjøbt Erfaring for, at Spaadomme og Berdegninger i denne Henseende ikke er at stole paa, og spør man om deres Mening, indskrænker de sig gjerne til at ryste paa Hovedet og sige med et Smil:

- Aa nej, denna Tosken, han er ikke go’ aa faa Forstand paa, han! Og de har saa knusende Ret. Aar efter Aar spiller den sine Efterstræbere et Puds, snart staar den rigt og jevnt langs efter hele Lofotkysten, snart søger den Dybet og snart Grunderne, og til andre Tider, som nu iaar for Eksempel, kiler den sig ind i trange, smale Fjorde, hvor den gaar i Stimer, tykt og tæt som tamme Husdyr. Og naar den saa har gydt og gjort sig færdig, stryger den afsted igjen. Ingen ved, hvor den kom fra, og ingen ved, hvor den bliver af, ti som skrevet staar: Hvo er kommen til Havets Dybheder og hvo haver vandret der, hvor man randsager Afgrunden? Og dog er man begynt at tro, at Videnskaben ogsaa paa Fiskeriets Omraade har en Opgave at løse, slig, at den kan gaa Haand i Haand med og lette den praktiske Bedrift, og man har saa smaat begyndt med at udforske saavel Fiskens Natur som “Havets Dybheder”.

   Hvad der særlig lader til at faa betydning i denne Henseende er Maalinger af Havets Temperatur paa de forskjellige Dybder. Man antog, at Varme og Kulde havde nogen Indflydelse med Hensyn til, hvor Fisken søgte hen, og de Forsøg, man i de senere Aar har anstillet under Fisket i Lofotn, sysnes at ville bekræfte denne Antagelse. Der har hidtil været benyttet kun faa Dybvandstermometre, saavidt jeg ved har man endnu iaar kun 5 Stykker, - de tre er overladt af Fiskeriselskabet i Bergen – for hele Lofoten, men de Høvedsmænd, de har været udlaant til, er alle som en enige om, at de er en udmærket Retledning, og til Opsynet kommer der hvert Aar en Mængde Anmodninger om at faa Termometre udlaant. De er nemlig meget dyre, saa Fiskerne selv ikke har Raad til at anskaffe sig dem. Skjønt Forholdene issar ikke netop har været gunstige for iagttagelser af

denne Art, idet Fisket har foregaat saa nær Land og Torsken vistnok for en stor Del har “gaat i Sild”, som det heder, paastaar alligevel vedkommende Høvedsmænd, at de har havt Nytte af sin Maalinger.

   Det resultat, man er kommet til under Brugen af Termometrene er da, at Skrejen fortrinsvis opholder sig i Vand af 4-5 grader Celsius, og at man som Følge heraf ikke bør sætte sine Redskaber paa Dybder, hvor det er kaldere eller flere Grader varmere. Enten det nu er Skrejen selv, eller om det bare er en Aate, den søger efter, som ikke trives i anden Temperatur, derom er der forskjellige Meninger. Enkelte tror at have fundet en egen Slags Aate i Skrej, der er fisket i 5 Graders Vand. Andre har iagttaget, at Fisk, der faaes i Vand under 4 Grader er usædvanlig løs paa Rognen, hvilket skulde tyde paa, at den først finder sig i det kolde Vand, naar Gydningsprocessen nærmer sig.

   Der rejst Tvil om, hvorvidt disse Temperaturmaalinger er noget at stole paa, og efter de faa Forsøg, der er anstillet paa den forholdsvis korte Tid, kan man selvfølgelig ikke fastslaa nogen videnskabelig Kjendsgjerning, men det, at samtlige Høvedsmænd, der har foretaget Maalinger, er kommet til samme Resultat og at omtrent alle Fiskere her i Lofoten tro paa Betydningen af dem, maa vel kunne sige noget. Under alle Omstændigheter er her et Felt, som ikke maa opgives, før grundige Undersøgelser af Temperatur, Saltholdighed og Strømsætning er foretaget gjennem et længere Tidsrum, og da er det nødvendigt, at der kommer flere Termometre ud blandt Fiskerne. Kommer man saa engang til det, at man med Vished ved, i hvilken Hav-Temperatur Skrejen helst opholder sig og paa hvilke Dybder Redskaberne skal sættes, da vil dette have en betydning for Fiskerne, der ikke kan overvurderes, og de Udgifter, han har havt til Termometrene, vil mangedobbelt betale sig. Samtidig maatte ved Videnskabsmænd, der var kyndige i de Ting, som leder Skrejen og anden Fisk til at vælge en bestemt Gydeplads, foretage Undersøgelser for at faa Greje paa, hvilken Rolle Havtemperaturen spiller i Sammenligning med de andre klimatiske Forholde som Strømretning og Saltholdighed; dette blev etslags biologiske Studier, som burde overdrages yngre Videnskabsmænd efter behørige Forstudier ved Universitetet.