Fiskets Ordning
Fra vor
rejsende Medarbejder
S v o l v æ
r, Mars.
Naar
Fiskerne er ankommet til Lofoten og har ordnet sig saa godt, det
er muligt i de trange Hytter, søger de først og fremst for at
faa udleveret Numere, der paaslaaes Baadene og uden hvilke ingen
har Ret til at drive Fiske. Hvert Vær har som Mærke et eller
andet Bogstav og sin egen Numerrække, men naar nogen vil flytte
fra det ene Sted til det andet – noget der paa Grund af Fiskets
vekslende Gang er meget almindeligt – faar de dog beholde sit
oprindelige Numer, der noteres af Opsynet i det Vær, de er
tilflyttet. Fiskernes Fordeling paa de over 20 forskjellige Vær
er meget ujevn. Det største antal har Henningsvær, Svolvær og
Stamsund, hvor der paa hvert enkelt Sted kan ligge 3-5000
Fiskere. Naar hertil kommer andre Tilrejsende, Fartøjernes
Besætning og de Fastboende, bliver det hele en anseelig
Menneskemasse. Naar Fisket paa et Sted slaar usædvanligt godt
til og Tilflytningen som Følge deraf bliver mere end almindelig
stor, kan det nok falde vanskeligt at skaffe Husrum for alle, og
hvis ikke Fiskernes Fordringer til Kummelighed og ”huslig Hygge”
var saa smaa, som de er, vilde det være rent umuligt.
Fisket
drives med Garn, Line eller Dybsagn. Dette siste Redskab
benyttes dog kun af et forsvindende (lite?) Antal,
gjennemsnitlig omkring 10 Procent af samtlige Fiskere. Tildels
bruges Dybsagn ved Siden av Line. En Garnlænke kan bestaa af op
til 40 Garn, |
og har da i
Sjøen en Længde af omkring 240 Favne. Linerne, der enten staar
over om Natten (Natliner) eller sættes og drages om Dagen (Dagliner)
kan være op til 1400 Favne lange med 2000 Angler og bestaar av
flere ”Stamper”, som det kaldes. En Stamp Line er i Regelen
3-400 Favne. Som Agn bruges Skjæl, saltet Blæksprut eller fersk
Sild, som besørges tilført inde fra Fjordene med endel
Smaadampskibe.
Paa enkelte
Steder har Garn- og Linebrugere ude paa Sjøen hver sine bestemte
Fiskepladse, og sættes for Eksempel en Line paa den for Garnene
anviste Strækning, bliver vedkommende Fiskere ilagt Mulkt.
For at
forebygge, at enkelte Baadlag skal komme tidligere ud paa
Fiskepladsen end andre og ved Dragning af natstaaende Liner
eller Garn volde Ulemper mod andres Børnskab, er der sat et vist
Klokkeslet for Udroing om Morgenen, der varierer efter som
Dagene længes. Paa denne Tid foregaar udroningen præsis Klokken
6. Baadene ligger da færdige, og saasnart Signalflaget hejses,
bliver der Kaproning udover Havnen. Om Kvælden har ingen Lov til
at Sættet Redskaber efter Klokken 7.
Men trods
de forskjellige Paabud og Regler, Fiskerne har at rette sig
efter, kan det ikke forhindres, at der tildels kommer Uorden og
Virvar i Bedriften – den enes Børnskab floker sig sammen med den
andens, der rives og skjæres istykker- og saa bliver der
Tvistigheder og Processer bagefter.
|