|
Opsynet
Fra vor
rejsende Medarbejder
S v o l v æ r.
Ved en Bedrift som
Lofotfisket, hvor saa mange tusen Mennesker stimler saman for at
søge Næring og kafse hver til sig, er et ordnet Politivæsen en
absolut Nødvendighed, og det indser Fiskerne selv bedre end
nogen anden.
Opsynet har nu været i
Virksomhed hver Vinter i over 80 Aar ifølge Lov om
Lofotfiskeriet af 1857. Det bestaar foruden af Opsynschefen af
Opsynsbetjente, i Regelen en for hvert Vær, og Opsynsmatroser,
hvoraf hver Betjent har en eller flere til sin Raadighed. Som
Politimyndighed har Opsynet at opretholde Orden, hindre
Overtrædelser af Loven og, naar saadanne begaaes, drage
vedkommende til Ansvar. Desuden har det at paase god Skik og
Orden i alt, hvad der angaar Havnevæsenet, holde Rede paa
Fiskets Gang og give telegrafiske Meddelelser der fra Vær til
Vær. Naar Fisket er usædvanligt godt paa et enkelt Sted, som nu
inde i Østnæsfjorden iaar, kan Arbejdet ophobe sig i den Grad,
at vedkommende Betjent faar liden Hvile baade Nat og Dag. Er der
«delt Hav», det vil sige en Strækning for Line og en for
Garnfiske og Fisken fortrinsvis holder sig paa den ene af disse
Strækninger, kan Garnfolkene for Eksempel, hvis Fisket foregaar
paa Linehav, komme strømmende til i hundrevis: - Vi sætter
ulovligt, men vi betaler Mulkten – her er den! Lad os bare blive
ekspederet! For hver enkelt skal der udfærdiges to
Mulktdekreter, og den arme Betjent skriver, saa Sveden hjagler
den ganske Dag.
Jeg besøgte en Dag Chefen
for Opsynet, Hr. Marinekaptejn Knap, gjennem hvis Hænder alt
vedrørende den indviklede Administration skal vandre, og fandt
ham begravet mellem umaadelige Dynger af Breve, Dokumenter og
Telegrammer.
|
- Ja, De faar vel Arbejde
for en god Stund med det her, mente jeg og pegte paa Dyngerne.
- Skal virkelig alt dette
være færdig til imorgen?
- Ja, med næste Post faar
jeg Hænderne fulde igjen.
Min Samvittighed tilsagde
mig at gjøre vor Samtale saa kort som muligt, trods al den
Forekommenhed jeg mødte.
Der er fra det
Offentliges Side gjort meget til Ivaretagelse af Fiskernes Tarv
her i Lofoten, men det er ikke tilstrækkeligt. Lofotfiskeriet er
en Bedrift af saadant Omfang og saa stor Betydning for vor
nationale Velstand, at det ikke kan sammenlignes med noget at
vore andre Fiskerier, der indskrænker sig til en saa liden
Kyststrækning, og man maa derfor kunne finde sig i, at det
kræver forholdsvis store Opofrelser. Med Hensyn til, hvad der
henhører under Opsynet paakræves der endnu mange Forbedringer.
Hvad Opsynets
Funktionærer særlig føler Savnet af er en liden Dampbaad,
hvormed de hurtig kunde befordres til de Steder, hvor deres
Assistance mest trænges. De vilde da ogsaa sættes istand til
letter at kunne kunne kontrollere Lovens Overholdelse med Hensyn
til for tidlig Udroning, for sen Sætning, ulovlig Fangst hvor
der er delt Hav osv. Ligesom Chefen eller en anden dertil
kompetent Mand tildels kunde rejse ud og vejlede Fiskerne,
blandt andet med Hensyn til Havets Temperatur paa de
forskjellige Dybder – det lader jo til, at denne vil spille en
fremtidig Rolle i Fiskeribedriften. Alle, der er kjendt med
Forholdene under Lofotfisket, maa være enige i, at her gjælder
det et baade tidsmæssigt og nødvendigt Foretagende.
|
