Næringsdrivende
Fra vor
rejsende Medarbejder
K a b e l v a
a g , Mars.
I de gode
gamle Dage spillede de fastboende Handelsmænd, der som oftest
tillige var Værejere, en dominerende Rolle blandt Fiskerne her i
Lofoten. Konkurance kjendte de knapt til, og de fik for sine
Varer, hvad de forlangte. De opkastede sig til Herrer over Havet
og udstykkede det efter Forgodtbefindende til Fiskerne, der
nærmest var at sammenligne med Livegne.
Denne
Vilkaarlighed er der nu for længe siden gjort en Ende paa,
Forholdene har forandret sig i mange Retninger siden den Tid,
Næringen er fri, og som overalt i Verden, hvor mange Mennesker
samles, møder her ogsaa i Lofoten frem en Sværm af allehaande
næringsdrivende Spekulanter, der bejler til Folks Penge. Her
handles paa Land og paa Sjø, i Rorboder og Kramboder, i Telte og
Skur. Det er særlig nu i Slutten af Mars, da Pengene begynder at
strømme ind, at de omvankende Kræmmere opslaar sine
Forraadskamre overalt, hvor Trafiken er nogenlunde livlig. Hver
Dag bringer Dampskibene vældige Kasser, fyldte med alskens
Beklædningsgjenstande, Fedevarer og kostelige Tøjer, der pakkes
ud og ophænges til velvillig Beskuelse for talrige Liebhabere.
Og mens Kræmmerne staar og roser og viser fram og tramper med
Benene i Kulden, smyger stilfærdige Boghandlere sig om fra Hytte
til Hytte med sine grønne Blickskrin, Urmagere, Skomagere og
andre Magere har det travelt og gjør store Forretninger,
tallrige Fotografer "ta'r af" sine fiskende Medmennesker til
billige Priser, "smukt og solid Arbejde", rejsende Musikanter
blæser dundrende Dansemelodier i sine Messinghorn og blege
Ynglinger sluger vældige Sabler midt paa Gaden mod frivillige
Bidrag fra de omstaaende Tilskuere.
Har man
Trang til at more sig, er ogsaa her Anledning til at kaste med
Ringe efter(eller) Kniver og andre Gjenstande, som man aldrig
træffer, eller man kan sætte nogle Kroner paa Spil ved
Revolverbilliarden - alt efter Behag. I et af de Fiskevær, jeg
har besøgt, fandtes der sogar ogsaa et Tivolietablissement.
Navnet stod rigtignok malet over Døren til et Hus, der saa noget
dfaarligere ud end de værste Rønner i Fjærdingen, og der var
stængt, da jeg skulde ind for at bese Herligheden, saa jeg ved
ikke, hvad Slags Forlystelser, der bødes paa. Vil man unde sig
Forfriskninger til Legemets Bestyrkelse, gaar man ind, hvor der
hænger Skilter med Paaskrifter som:
|
"Hær selges
varm og kol Mælk, Kafe og Brus med m m", og hvor muntre Piger
varter op med hvad Skiltet lover sammen med - paa flere Steder
ialfald - Øl og Fuselbrændevin til høje Priser. Handelen med de
sistnævnte Varer foregaar vistnok ulovligt, men dette er saa
almindeligt heroppe, at Folk lader til at finde Trafiken, der
drives temmelig aabenlyst, i sin Orden. Hos disse
brændevinssælgende Kaffeværter skal det tildels gaa noksaa
lystigt til.
Handel
drives her som sagt baade paa Land og Sjø - her er flydende
Kramboder paa højstævnede Nordlandsjægter, hvor man kan kjøbe
fra det groveste Taugværk til de fineste Manufakturvarer, Korn
og Mellager har flere af Sørlændingernes Fartøjer ombord, og her
findes i enkelte Vær flydende Bagerier ogsaa, hvorfra en liflig
Duft af nystegt Brød spreder sig over Havnen.
Blandt de
mest hyppige Reklamer, Handelsfartøjerne pryder sig med
udenbords, er følgende Ord, skrevet med Kridt: "Sjælhandel",
hvilket dog ikke betyder, at Folkeneombord handler med Sjæle,
men derimod med saltet Skjæl. Den tilføres i større Mængder fra
Vestlandet og benyttes som Lineagn, hvortil den skal være bedre
end fersk Sild. Iaar har Sjælhandlerne gjort usædvanlig gode
Forretninger - de har opnaaet en Pris af over 80 Kroner for 1/4
Tønde, Fiskerne er nødt at kjøbe, om det skorter aldrig saa
meget, naar Fisken ikke bider paa andet, og selv de argeste
Aagerkarle i Kristiania har neppe nogen Gang havt større
Procenter af sine Pænge. Det kunde hænde, at nogen af dem - jeg
mener Aagerkarlene - vilde kaste sin Ælsk paa denne Næringsgren,
og jeg anser det for min Pligt at oplyse, at Forretningen ogsaa
er forbundet med nogen Resiko og enkelte Aar har bragt Tab.
De
omrejsende Handelsdfolk tilvender sig nu det meste af den
kontante Handel under Lofotfisket, hvorimod de fastboende indtil
Slutten af Fisket maa sætte ud næsten alt paa Kredit. Mange
Fiskere ejer, naar de kommer til Lofoten, hverken Proviant eller
tilstrækkelige Fiskeredskaber, alt faar de hos Handelsmanden paa
Borg i Haab om, at de skal blive istand til at betale, før de
rejser Hjem, og det er et indviklet Regnskab der maa føres med
alle disse Hundreder af Skyldnere. I Regelen kan de klarere for
sig, naar Fisket er slut og de har faat Opgjør med Fiskekjøberne,
men slaar Fisket fejl, er det ikke smaasummer, Debitoren kan
tabe paa en Vinter. Men det er nu engang slig her, man tager
tiltakke med Gevinsten og maa finde sig i Tabet - alt er
uberegneligt som Torsken er uberegnelig i Havet.
|