Sivert Digernes

Fødd i Ørsta 1866

død i Kristiania 1899.

 

Journalist og skribent i Kristiania 1883 - 1900

 

 

       

(artikkel i VG  5. april 1890)

Næringsdrivende

 

Fra vor rejsende Medarbejder

 

K a b e l v a a g , Mars.

 

   I de gode gamle Dage spillede de fastboende Handelsmænd, der som oftest tillige var Værejere, en dominerende Rolle blandt Fiskerne her i Lofoten. Konkurance kjendte de knapt til, og de fik for sine Varer, hvad de forlangte. De opkastede sig til Herrer over Havet og udstykkede det efter Forgodtbefindende til Fiskerne, der nærmest var at sammenligne med Livegne.

 

   Denne Vilkaarlighed er der nu for længe siden gjort en Ende paa, Forholdene har forandret sig i mange Retninger siden den Tid, Næringen er fri, og som overalt i Verden, hvor mange Mennesker samles, møder her ogsaa i Lofoten frem en Sværm af allehaande næringsdrivende Spekulanter, der bejler til Folks Penge. Her handles paa Land og paa Sjø, i Rorboder og Kramboder, i Telte og Skur. Det er særlig nu i Slutten af Mars, da Pengene begynder at strømme ind, at de omvankende Kræmmere opslaar sine Forraadskamre overalt, hvor Trafiken er nogenlunde livlig. Hver Dag bringer Dampskibene vældige Kasser, fyldte med alskens Beklædningsgjenstande, Fedevarer og kostelige Tøjer, der pakkes ud og ophænges til velvillig Beskuelse for talrige Liebhabere. Og mens Kræmmerne staar og roser og viser fram og tramper med Benene i Kulden, smyger stilfærdige Boghandlere sig om fra Hytte til Hytte med sine grønne Blickskrin, Urmagere, Skomagere og andre Magere har det travelt og gjør store Forretninger, tallrige Fotografer "ta'r af" sine fiskende Medmennesker til billige Priser, "smukt og solid Arbejde", rejsende Musikanter blæser dundrende Dansemelodier i sine Messinghorn og blege Ynglinger sluger vældige Sabler midt paa Gaden mod frivillige Bidrag fra de omstaaende Tilskuere.

 

   Har man Trang til at more sig, er ogsaa her Anledning til at kaste med Ringe efter(eller) Kniver og andre Gjenstande, som man aldrig træffer, eller man kan sætte nogle Kroner paa Spil ved Revolverbilliarden - alt efter Behag. I et af de Fiskevær, jeg har besøgt, fandtes der sogar ogsaa et Tivolietablissement. Navnet stod rigtignok malet over Døren til et Hus, der saa noget dfaarligere ud end de værste Rønner i Fjærdingen, og der var stængt, da jeg skulde ind for at bese Herligheden, saa jeg ved ikke, hvad Slags Forlystelser, der bødes paa. Vil man unde sig Forfriskninger til Legemets Bestyrkelse, gaar man ind, hvor der hænger Skilter med Paaskrifter som:

 

 

 

 

 

"Hær selges varm og kol Mælk, Kafe og Brus med m m", og hvor muntre Piger varter op med hvad Skiltet lover sammen med - paa flere Steder ialfald - Øl og Fuselbrændevin til høje Priser. Handelen med de sistnævnte Varer foregaar vistnok ulovligt, men dette er saa almindeligt heroppe, at Folk lader til at finde Trafiken, der drives temmelig aabenlyst, i sin Orden. Hos disse brændevinssælgende Kaffeværter skal det tildels gaa noksaa lystigt til.

 

   Handel drives her som sagt baade paa Land og Sjø - her er flydende Kramboder paa højstævnede Nordlandsjægter, hvor man kan kjøbe fra det groveste Taugværk til de fineste Manufakturvarer, Korn og Mellager har flere af Sørlændingernes Fartøjer ombord, og her findes i enkelte Vær flydende Bagerier ogsaa, hvorfra en liflig Duft af nystegt Brød spreder sig over Havnen.

 

  Blandt de mest hyppige Reklamer, Handelsfartøjerne pryder sig med udenbords, er følgende Ord, skrevet med Kridt: "Sjælhandel", hvilket dog ikke betyder, at Folkeneombord handler med Sjæle, men derimod med saltet Skjæl. Den tilføres i større Mængder fra Vestlandet og benyttes som Lineagn, hvortil den skal være bedre end fersk Sild. Iaar har Sjælhandlerne gjort usædvanlig gode Forretninger - de har opnaaet en Pris af over 80 Kroner for 1/4 Tønde, Fiskerne er nødt at kjøbe, om det skorter aldrig saa meget, naar Fisken ikke bider paa andet, og selv de argeste Aagerkarle i Kristiania har neppe nogen Gang havt større Procenter af sine Pænge. Det kunde hænde, at nogen af dem - jeg mener Aagerkarlene - vilde kaste sin Ælsk paa denne Næringsgren, og jeg anser det for min Pligt at oplyse, at Forretningen ogsaa er forbundet med nogen Resiko og enkelte Aar har bragt Tab.

 

   De omrejsende Handelsdfolk tilvender sig nu det meste af den kontante Handel under Lofotfisket, hvorimod de fastboende indtil Slutten af Fisket maa sætte ud næsten alt paa Kredit. Mange Fiskere ejer, naar de kommer til Lofoten, hverken Proviant eller tilstrækkelige Fiskeredskaber, alt faar de hos Handelsmanden paa Borg i Haab om, at de skal blive istand til at betale, før de rejser Hjem, og det er et indviklet Regnskab der maa føres med alle disse Hundreder af Skyldnere. I Regelen kan de klarere for sig, naar Fisket er slut og de har faat Opgjør med Fiskekjøberne, men slaar Fisket fejl, er det ikke smaasummer, Debitoren kan tabe paa en Vinter. Men det er nu engang slig her, man tager tiltakke med Gevinsten og maa finde sig i Tabet - alt er uberegneligt som Torsken er uberegnelig i Havet.

 

*******

 

 
 
Redigert av Martin Furseth, mars 2012